Rasmus Prehn: “Vi har brug for at genoprette noget tillid”
OVERDRAGELSE: Der er begået fejl i embedsværket, og nu bliver en af de store opgaver at indrette et nyt Fødevareministerium, hvor der tages ved lære heraf, siger ny fødevareminister Rasmus Prehn.
Sine Riis Lund
Journalist og redaktørJeg kommer ikke ind i det her ministerium med en plan om, at der er bestemte, der skal afskediges eller noget andet. Jeg kommer ind i det her for at få det til at fungere.
Rasmus Prehn
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri
Det siger sig selv, at vi skal have en betjening, hvor de fejl, der er blevet begået, at de undgås. Vi skal sikre os imod det.
Rasmus Prehn
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri
Tilliden til Miljø- og Fødevareministeriet har lidt et knæk.
Og det bliver en af de ting, Rasmus Prehn som ny fødevareminister vil arbejde med, når han skal oprette et nyt selvstændigt ministerium for fødevarer, landbrug og fiskeri.
Det fortalte Rasmus Prehn ved overdragelsen i ministeriet torsdag, hvor han understregede, at Danmark har været i en ekstraordinær situation med coronaen med behov for ekstraordinære handlinger.